Landsbyvandring
Kom med på vandring i landsbyen Gl. Annisse søndag den 14. maj, kl. 14.
Det er historiker Jon Voss og arkæolog Kjartan Langsted der tager jer med på vandring i Landsbyen Gl. Annisse og fortæller om byens historie.
Landsbyen ligger ved bredden af Arresø. En helt almindelig lille landsby med kirke, små smukke huse og sine små og store gårde.
Landsbyen Annisse gemmer på en fin gammel historie som Jon og Kjartan fortæller om. På turen skal vi høre om landsbyens opståen, om kirkebyggeri, om private borge og en helligkilde.
Historien om Arresø – Danmarks største sø får vi også fortalt. Det er en utrolig spændende historie om istid, munke og meget andet.
Turen slutter på Garbolund, hvor der kan købes kaffe, kage, vin og andet som hjertet kan begære.
Praktisk
Mødested: Garbolund, Helsingevej 7, Gl. Annisse.
Dato: Søndag d. 14. maj, kl. 14.
Længde og varighed: 5 km, ca. 2 timer
Pris: 100 kr. Betales på dagen med Mobilepay eller kontant (lige penge). Tilmelding ikke nødvendig.
Turen foregår i samarbejde med Garbolund.
Vandringer igennem Nordsjællands historie
Det nordsjællandske landskab indeholder et væld af spændende historier, som vi gerne vil fortælle. De handler om, hvem vi var og er, og hvordan vi op gennem tiden er blevet påvirket af vores natur og selv har påvirket den så nutidens kulturlandskaber rummer et væld af spor fra menneskenes aktiviteter gennem tusinder af år.
Museum Nordsjælland arrangerer i 2023 ture til forskellige egne af Gribskov Kommune. Dette sker i samarbejde med lokale traktører, så turene kan sluttes af med kaffe og kage eller lignende.
Turene bliver afviklet på søndage, og er fra 3 til 8 km, så der er lidt forskelle på sværhedsgraden.
Fortællere og guider på turene er museumsinspektør, arkæolog Kjartan Langsted og museumsinspektør, historiker Jon Voss.
Comments are closed